Aarhus Universitets segl

Hölderlins filosofiske og poetologiske skrifter

Kontaktperson: Jørn Erslev Andersen ( litjea@hum.au.dk ) | lektor | Afdeling for litteraturhistorie

Udgivelse af Hölderlins filosofiske og teoretiske skrifter 1794-1800, der med stigende effekt i det 20. og 21. århundredes filosofi og litteraturvidenskab har opnået særstatus for forståelsen af relationerne mellem romantikkens og idealismens antikreception og forholdet mellem digtning og filosofi. Udgaven baserer sig på de nyeste tekst- og editionsfilologiske landvindinger i Hölderlin-forskning. I en længere og introducerende indledning beskrives bl.a. disse. Arbejdet ligger i forlængelse af min mangeårige forskning i Hölderlin og hans betydning for moderne filosofi og litteraturhistorie. Udgivelsen er en kombination af forskning i og introduktion til en gruppe lige så vanskelige som i kulturel, forskningsmæssig og literatur- og filosofihistorisk vidtrækkende tekster, som ikke findes på et skandinavisk sprog. De tyske tekster oversættes af Karsten Sand Iversen.

Projektresultater: Antologi, udgivelsestidspunkt september 2007