Materiel kultur, kognition og natur

Kontaktperson: Henning Høgh Laursen ( filhhl@hum.au.dk ) | Adjunkt | Institut for Filosofi & idéhistorie

Projektdeltagere: klik her

Studiet af ”materiel kultur” er undersøgelsen af måder, hvorpå ting (i den bredest mulige betydning af ”ting”) bidrager til konstruktionen, vedligeholdelsen og transformationen af sociale identiteter. Eller som det udtrykkes i en programartikel i tidsskriftet The Journal of Material Culture :”… the relationship between artefacts and social relations irrespective of time and place and aims to systematically explore the linkage between the construction of social identities and the production and use of culture ”. Det er således et essentielt tværfagligt forskningsområde som vil inkludere bidrag fra antropologi, arkæologi, designstudier, historie, informations- og medievidenskab, sociologi, politologi, teknologividenskab og filosofi.

Ting er aldrig ”bare ting” – de er samlinger/assemblages af materielt, mentalt og symbolsk, hvad enten det drejer sig om flintøkser, computere, borde, GMO’ere, global opvarmning eller internethandel. Ting er aldrig endimensionale.

Det er plausibelt at hævde, at det sociale livs materialitet er blevet marginaliseret – endog stigmatiseret – i løbet af det 20- århundredes filosofiske og videnskabelige diskurs. Den positivistiske og metafysisk realistiske tale om det materielle som ”det givne” er blevet afløst af diverse former for konstruktivisme hvor det materielle blot bliver et produkt af den sociale interaktion og konstruktion. Problemet med mange af de konstruktivistiske studier er, at de kritikløst projicerer en konventionel ontologi ind i nye empiriske områder og behandler interaktionen mellem mennesker og artefakter som sekundære i forhold til kulturprocesser. Fremstillingen og brugen af artefakter bliver betragtet, som om det ikke var andet end en arena hvor mennesker forhandler om kulturelt konstituerede betydninger. Heroverfor vil jeg insistere på, at ting, landskaber, etc., besidder ”virkelige” kvaliteter, som virker ind på og former både vores perception af dem, vores kognition og vores samliv med dem.

Hvis vi skal anlægge en mere symmetrisk synsvinkel, må vi sige – som grundpræmis – at ting – alle de fysiske eller quasi-fysiske entiteter vi refererer til som materiel kultur – er eksistenser i verden ved siden af alle andre eksistenser såsom mennesker, planter og dyr. Alle disse eksistenser er beslægtede i og med de har substans og er medlemmer af en-verden-de-bebor. Naturligvis er de også forskellige, men forskellene behøver ikke konceptualiseres som dualiteter og negativiteter; ikke.oppositionelle og relative forskelle kan lette samarbejder, delegeringer og udvekslinger. Mennesker har altid udvidet deres sociale relationer til ikke-menneskelige agenter (fra primitiv teknologi til domesticering) som de har byttet egenskaber og dannet kollektiver med. Hvis der er én historie vi kan lære af turen fra Olduwai-kløften til ”post-modernismen” er det en om en stigende materialitet – at flere og flere opgaver er blevet delegeret ud til ikke-menneskelige aktører (trafiklys, computerstyrede missiler og aktiehandler, etc.) – at flere og flere handlinger bliver medieret af ting.

Vi lever i en verden befolket med myriader af ikke-menneskelige aktører som begrænser, indsnævrer, udvider, styrer, manipulerer og hjælper vores dagligdags aktiviteter, og det er ofte de materielle agenter som konstituerer selve mulighedsbetingelserne for de træk vi forbinder med social orden: varighed, asymmetri, magt og hierarki.

“ Vore relationer, de sociale bånd, ville være henflydende som skyer, hvis der blot bestod kontrakter mellem subjekter. Det er netop objektet, det specifikt menneskelige, ”hominiske”, der stabiliserer vore relationer; det nedsætter vore revolutioners hastighed. I en labil bande bavianer flammer de sociale forandringer op hvert øjeblik .” (Serres, Genese, s. 132f ).

Fra konstruktivismen må vi bevare indsigten at praktisk taget al materiel kultur viderebringer social betydning, og at produktionen af betydning er en løbende og konstant proces som afhænger lige så meget af læseren og hendes kontext som af producentens (-ternes). Men vi må afvise konstruktivismens textualisering af materiel kultur – ting er i verden og spiller en fundamental anden konstitutiv rolle i verden end texter og sprog – ting gør langt mere end blot tale og udtrykke meninger.

Hvorfor ”glemte” vi tingene? Af meget den samme grund som filosofien traditionelt har glemt kroppen. Som kroppen gør tingene sig først bemærket som dysfunktionalitet . De ”velfungerende” ting er derfor fænomenologisk set ”skjulte” – som den velfungerende krop. Renæssancehumanismens/Den tidlige modernitets fødsel af mennesket som rationelt subjekt medførte samtidig (den skjulte) fødsel af det ikke-menneskelige: ting og natur – som det fundamentalt anderledes (og isolerede).

”Uvidende om deres ontologiske brøler omfavnede og hilste de samiske

rensdyrjægere fyrretræet når de vendte tilbage fra bjergene til deres vinterpladser

i skovene; de havde lange samtaler med trommer og sten; de behandlede den brune

bjørn som deres slægtning og begravede døde bjørne som mennesker ” (B. Olsen)

Tim Ingolds begreb ” dwelling ” forekommer frugtbart i denne sammenhæng, og jeg vil undersøge implikationerne af den position, at menneskelig erkendelse og aktivitet er grundet i engagementet mellem personer og miljø, for vores forståelse af perception og kognition, arkitektur, lokale og globale opfattelser af miljøforandringer, landskab og temporalitet, kortlægning, det at finde vej, differentiering af sanserne, etc.

Denne tilgang til materiel kultur vil naturligt føre til overvejelser af kognitionsteoretisk art. Her må grænserne for og lokaliseringen af kognitive aktiviteter opblødes i en kontextualitet, hvor kontexten ikke er et endegyldigt fastlagt sæt af omgivende betingelser, men en bredere dynamisk proces hvor et individs kognition kun udgør en part. Menneskelig kognition findes kort sagt i systemer af interaktioner mellem medier både indenfor og udenfor individet, (Clark og Chalmer’s begreb om ” extended mind ”). Sådanne systemer vil naturligt indeholde såvel teknologiske som sociale/organisationsmæssige elementer. Det vil sige, at kognition må studeres i sine naturlige omgivelser – i naturligt forekommende, kulturelt konstitueret menneskelig aktivitet, hvor kognitionen tilpasser sig sine naturlige omgivelser, (” cognition in the wild ” – Hutchins).

Følgende begreber og tilgange vil kunne vise sig frugtbare både i form af detailstudier og som bidrag til en generel teoretisk ramme for studiet af materiel kultur.

Gibson’s ” affordance ”-begreb,
Reed’s økologiske psykologi ,
Tim Ingolds syntese mellem en relationel tænkning i antropologien, en økologisk tænkning i psykologien og en ”developmental systems”/emergens tænkning i biologien.
Miller og Bocock’s ” consumption studies ”

Projektdeltagere:

Steen Wackerhausen ( filsw@hum.au.dk ) | professor | Institut for Filosofi & Idéhistorie

Helle Juel Jensen ( farkhjj@hum.au.dk ) | lektor | AAL

Louise Fabian Lund ( idelfl@hum.au.dk ) | Ph.d. studerende | Institut for Filosofi & Idéhistorie

Casper Andersen ( ideca@hum.au.dk ) | Ph.d. studerende | Institut for Filosofi & Idéhistorie

Lisbeth Bredholt Christensen ( lbc@teo.au.dk ) | postdoc, ph.d. | Religionsvidenskab

Carsten Friberg ( carsten.friberg@aarch.dk )| adjunkt | Arkitektskolen, Århus

Jesper Østergaard ( joe@teo.au.dk ) | Ph.d. studerende | Det teologiske fakultet

Gitte Lønstrup ( gl@teo.au.dk ) | Ph.d. studerende | Det teologiske fakultet

Revideret 03.09.2024