Kontaktperson: Jacob Wamberg ( kunjw@hum.au.dk ) | professor | Afdeling for Kunsthistorie
Projektdeltagere: klik her
I projektets triade flankerer to kulturområder, der begge angår bearbejdning, et felt, der par excellence betegner det ubearbejdede. Hvad de to yderområder – kunst og teknologi – angår, kan de opfattes som udspaltninger fra et oprindeligt fællesdomæne, der i antikken og middelalderen omfattede alle forarbejdede genstande og disses bagvedliggende metoder: dét, der i den græske sfære kaldtes techné , i den latinske ars . Visse spændinger ufortalt tænktes dette fællesdomæne samtidig at stå i tæt relation til naturen, idet det brugte af dens stoffer, afspejlede dens former og imiterede dens frembringelsesprincipper. Med modernitetens opkomst i 17-1800-tallet splittes denne triade imidlertid, for nu kløves det førmoderne fællesdomæne i henholdsvis kunst (det artistiske) og teknologi (det tekniske), samtidig med at begge stilles på afstand af en passiviseret natur. Hvis teknologi og kunst stadig kan siges at efterligne naturens dynamik, er arbejdsdelingen omtrent følgende: teknologien gør reelt brug af naturens bevægelseskræfter, men til gengæld på mekanisk, ’død’ og uæstetisk vis; kunsten iværksætter kun disse kræfter imaginært , men til gengæld på uforudsigelig, ’levende’ og æstetisk vis.
Projektets hovedanliggende skal være en kulturhistorisk, æstetikteoretisk og videnskabshistorisk revurdering af forholdet mellem kunst, natur og teknologi. Er den moderne uddifferentiering af de tre domæner fortsat holdbar, ja skal den eventuelt skærpes yderligere? Eller er der basis for brobygning langs én eller flere akser mellem dem, og hvis ja, vil sådanne brobygninger kunne videreudvikle erfaringer fra tidligere epoker, hvor triaden opfattedes som tæt forbundet? Det er ikke projektets ambition at levere en egentlig afklaring af rollefordelingen kunst-natur-teknologi, snarere skal der udvikles et periodisk vidtfavnende forskningsforum, hvor deltagerne byder ind med forskellige standpunkter funderet i deres egne specialeområder. Områdets styrke skal være dets tværfaglige bredde, idet der ikke bare skal dannes alliancer på tværs af områdets hovedbastion, Institut for Æstetisk Fag, men også inddrages kapaciteter fra videnskabshistoriske, filosofiske og naturvidenskabelige institutioner i og udenfor Aarhus Universitet. Selv om projektet i sagens natur endnu foreligger på skitseplanet, øjnes foreløbig følgende periodiske tyngdepunkter:
Senmiddelalder og renæssance . I denne periode iagttages en ofte paradoksal brydning mellem overleverede antikke forestillinger om sammenhængen kunst-natur-teknologi og spæde ideer om kunstens autonomi. Samtidig med en genopblussen af antikke overjordiske skønhedsidealer stilles kunsten overfor et krav om dels en streng imitation af naturens former, dels en regulering af disse efter nye optiske synsteknologier. Videre emnefelter er her: Raritetskabinettets forskelsløse udstilling af undere fra kunstens og naturens domæner. Alkymiens mediering mellem en ny tids industriel naturudnyttelse og den antikke idé om kunsten som overbygning på naturen. Hybride sammenbygninger af natur- og kunstskabte former i maleriets og litteraturens grotesker.
Oplysning og romantik . I denne periode er det, at triaden kunst-natur-teknologi falder fra hinanden. Med Kants filosofi bliver kunsten del af et domæne, det æstetiske, der dels er forskubbet fra naturvidenskabens og teknologiens forstandsprægede begreber, dels stilles overfor en natur, der i selv er udtømt for skønhed og betydning – værdier, der først bliver til gennem det iagttagende subjekt. Gennem forestillingen om det sublime frigives imidlertid et vældigt repertoire af naturfænomener som genstande for æstetisk betragtning, og landskabet bliver derfor et yndet fremstillingsemne i kunsten. Samtidig begynder nye syntetiserende spekulationer om kulturens plads i naturen og udviklingen af en overgribende evolutionshistorie (fx Goethe, Hegel, Schelling).
1900- og 2000-tallet . Her konsolideres på mange måder den differentiering af triaden, der igangsattes med oplysningen, hvilket bekræftes af C.P. Snows forestilling fra 1959 om det intellektuelle liv som tvedelt i to kulturer: den humanistiske og naturvidenskabelige, og desuden af en udbredt teknologiskepsis blandt mange filosoffer (fx Heidegger, Merleau-Ponty, Adorno, Foucault). Hertil kommer, at inddragelse af naturen som medskabende faktor i kulturhistorien af mange anses for en højredrejet gestus, hvorimod et årsagsmonopol i det samfundsmæssige forstås som progressivt venstredrejet. Ikke desto mindre peger mange avantgardeerfaringer mod en tilnærmelse mellem, eller i hvert fald en forskydning af, triadens områder, ligesom humanistiske teoridannelser som fænomenologi og psykoanalyse kunne opfattes som en vending mod naturen som i det mindste medskabende årsag i kulturen (jf. krop og ubevidsthed som før-kulturelle).
Projektet om natur, kunst og teknologi forekommer relevant i en tid, hvor der dels er ringe politisk forståelse for humaniora og tilsvarende favorisering af teknologi og naturvidenskab, dels internt på humaniora er ringe opmærksomhed for, hvis ikke skepsis imod en anerkendelse af, teknologiens og naturens betydning for kulturhistorien. Projektet skulle bidrage til en dæmpning af denne dobbeltsidige antagonisme, ikke ved at instrumentalisere kunsten i forhold til natur og teknologi, men snarere ved at (gen)fremdrage de områder, hvor alle tre interfererer. Herved kunne opstå en platform, hvor kunsten og dens bagvedliggende æstetiske videnskab turde få en mere aktivt medskabende del af videnssamfundet. Det er afgørende for projektet, at det er historisk orienteret, idet forståelsen for tidligere kulturhistoriske erfaringer anses for ligeså vigtige i belysningen af triadens status i videnssamfundet som omvendt.
Forventede resultater/produkter: Seminar med præsentation af deltagernes resultater og publikation af arbejdspapirer herom (E2006). International kongres (E2007) med publikation af engelsksproget antologi i E2009.
Faser og varighed: Projektet skal vare minimum fem år og påbegyndes F06.
Lars Kiels Bertelsen ( kultlkb@hum.au.dk ) | lektor | Afdeling for Kunsthistorie
Ellen Braae ( ebr@aod.aau.dk ) | lektor | Institut for arkitektur og design, AAU
Morten Breinbjerg ( mbrein@multimedia.au.dk ) | lektor | IÆF/IMV
Hans Jørgen Frederiksen ( kunhjf@hum.au.dk ) | lektor | Afdeling for Kunsthistorie
Maria Fabricius Hansen ( kunmfh@hum.au.dk ) | lektor | Afdeling for Kunsthistorie
André Wang Hansen ( kunaw@hum.au.dk ) | lektor | Afdeling for Kunsthistorie
Aksel Haaning ( aksel@ruc.dk ) | lektor | Institut for Psykologi og Filosofi/videnskabsteori, RUC
Hans Henrik Lohfert Jørgensen ( maj.landeta@wanadoo.dk ) | adjunkt | Afdeling for Kunsthistorie
Falk Heinrich ( drafh@hum.au.dk ) Ph.d. studerende | Afdeling for Dramaturgi
Carsten Madsen ( norcm@hum.au.dk ) | lektor | Afdeling for nordisk sprog og litteratur
Jens Lohfert Jørgensen ( littjlj@hum.au.dk ) | Ph.d. studerende | Afdeling for litteraturhistorie
Louise Ebbesen Nielsen ( tyslen@hum.au.dk ) | Ph.d. studerende | Afdeling for tysk
Claus Emmeche ( emmeche@nbi.dk ) | lektor | Center for Naturfilosofi og videnskabsstudier, KU
