En analyse af følelserne og af typer af viden og erkendelse af følelsesmæssig art med særlig relevans for den type samfundsudvikling, som forsøges karakteriseret via begrebet vidensamfund. Følelsernes rolle for selvafklaring, selvkontrol, erfaring og refleksion og dermed spørgsmål om bearbejdningen af følelser er en del, følelser i form af trang, drift, lidenskab og længsel, der på en mere ureflekteret måde virker formende ind på personen vil indgå som en anden væsentlig del. Som en tredje del indgår spørgsmålet om negative følelser, som markerer grænser og måske også får mennesker til at overskride disse grænser – dels som omfattende fællesskabsbårne holdninger som tillid, tryghed og respekt, dels som bevægelser i befolkninger i form af diffus utilfredshed, utryghed, frygt, vrede etc. I politiske sammenhænge og i arbejdsmarkedssammenhæng og organisationssammenhæng vil projektet undersøge de vidensamfundsmæssige udfordringer og evt. begrænsninger i lyset af netop emotionel kognitivitet. Følelsernes udvikling og opståen, deres grænsesættende karakter i forholdet mellem individ og samfund og deres etiske og politiske betydning er en fjerde del, hvor overgangen mellem dyder og følelsesmæssige dispositioner, herunder empatiens betydning for etisk dømmekraft og den politiske – især sikkerhedspolitiske- betydning vil blive undersøgt.
Vidensamfundsbegrebet bruges til at beskrive en proces, som det danske og mange andre samfund står midt i, nemlig overgangen fra industrisamfund til viden- og servicesamfund. I denne nye type samfund mærkes den gensidige afhængighed mellem landene og mellem befolkningsgrupper ikke bare i forhold til handel, miljø og sikkerhedspolitik, men også i forhold til uddannelse, udvikling og kultur. På dette ’bløde’ politiske plan optræder den gensidige afhængighed mellem landene som en påvirkning helt ind i ’hjertekulen’ af vores kultur, nemlig i de individuelle og kollektive vidensformer som vi kender som moral, dannelse, dømmekraft, erfaring, kompetence og refleksion. Vores hverdagslige og professionelle praksisser er langt mere end tidligere præget af den udveksling, som på næsten symbiotisk vis finder sted med kulturer uden for vores egen. Vi udveksler, danner og genererer viden i den måde vi lever i og tilpasser os det nye vilkår, nemlig den globale interdependens. En gennemtænkning af denne påvirkning og samfundsmæssige forandringsproces må ske med en opmærksomhed over for at der netop er tale om et vilkår, som sætter sig igennem på en ofte umærkelig facon, som en påvirkning og udfordring af følelsesmæssig karakter. Vores håndtering af dette vilkår er i høj grad præget af, at vi er væsener, som kan reagere, bearbejde og integrere lidenskaber, fornemmelser, stemninger, affekter og følelser i vores evne til frit og rationelt at rette os mod fremtiden. Ved en nærmere analyse af emotionernes rolle i den menneskelige tilværelse kan man derfor undersøge det prægnante forhold mellem det biologiske, psykiske, sociale og personlige niveau i en vidensamfundsproblematik.
En undersøgelse af emotionerne vil naturligt gå ud over humanioras egne grænser og inddrage antropologisk psykologi, socialantropologi og samfundsvidenskab. Projektets formål er opbygningen af et stærkt og stabilt netværk, der kan sikre dialogen mellem humaniora og de øvrige fakulteter på et område som menneskets emotioner med henblik på et vægtigt forsknings-, undervisnings- og udviklingsbidrag på området. Emotioner er et forskningsfelt, der mindre end noget andet kan siges at respektere faggrænser. Det er så at sige født tværfagligt. Målet er en sensitiv og alsidig belysning af det følelsesmæssige i kraft af inddragelsen af forskellige typer videnskabelighed, der tilsammen kan give et bud på emotionalitetens betydning i et samfund under den forandring, der er blevet diagnosticeret ’vidensamfund’.
Inden for humanioras egne grænser ser man en række nyorienteringer i følelsernes filosofi, følelsernes sociologi og i synet på forholdet mellem krop og kultur, som i sig selv gør det oplagt at udveksle forskningsresultater med såvel psykologien som samfundsvidenskaben. Et eksempel er en række bestræbelser i nutidens filosofiske etik på at inddrage den handlendes motivation, karakter, holdninger, dyder og dannelse i en problematisering af den traditionelle filosofiske etiks fokusering på ydre regelefterlevelse, upartiske rigtighedskriterier og beslutningsprocedurer. I politisk filosofi er man optaget af en tilsvarende samfundsmæssig tendens som består i en inderliggørelse i centrale samfundsinstitutioner: på arbejdsmarkedet er forventningerne til medarbejderen ikke længere begrænset til ydre efterlevelse af regler og procedurer og indfrielse af kontraktligt definerede ydelser. Der forventes tillige tilslutning til et bestemt værdigrundlag og fremvisning af en bestemt karakter og personlighed. Tilsvarende kan man se i det sociale arbejde, at ledige, marginaliserede og udsatte borgeres motivation og personlige karaktertræk i hidtil uset grad bliver tematiseret både som kategoriseringsparameter og som udviklingsressource. Det kan ligne en ’følelsens genkomst’ i de sociale relationer i form af særlige krav til motivation og psykisk bevægelighed og har affødt en lang række nyere teorier om følelsernes betydning for moralitet og socialitet. I forhold til det sidste er der flere der uafhængigt af hinanden har fokuseret på fænomener som tillid, tryghed, respekt og sympati. I antropologien har bl.a. forskningen i livshistorier resulteret i nye indsigter i de måder, hvorpå vi kulturelt skaber sammenhæng, enhed og identitet gennem en følelsesmæssig rationalitet, der er virksom ikke bare i ord, men også i handling og kropslig erfaringsbearbejdning.
• En antropologisk og sociologisk vinkel vil i projektet blive anvendt til belysningen af, hvilke følelsesmæssige udtryk og bearbejdningsformer, der er tilladt, forventet og anerkendt af det fællesskab, hvori de optræder. En sådan forskningsmæssig afdækning af strukturer, som danner individets hverdagsliv, forudsætter en åbenhed for disse strukturers følelsesmæssige modelleringskarakter. Samspillet mellem følelser, begreber og konkrete handlingsbestræbelser står ikke blot centralt i antropologens sammenligninger af kulturelle udtryksformer, men kan også siges at komme til syne i diskursiv psykologi, 'positioning theory' og hverdagslivssociologien. I disse typer af videnskabelig teoridannelse er følelser de måder, hvorpå person, biologi og social påvirkning går sammen i nogle ganske komplekse bearbejdningsmønstre.
• En filosofisk og psykologisk forståelse af personen, som den måde, man er i sine følelser på, udgør ligeledes en optik for forståelsen af samspillet mellem ydre samfundsmæssig påvirkning og indre motivation og affekt. Neurobiologisk og neurolingvistisk har man i de senere år vundet nyt land i afdækningen af forholdet mellem krop (hjerne), sanser og følelser. Der kan peges på den type reciprocitet, som danner et biologisk afsæt for en menneskelig moralitet grundlagt på emotionelle feedbacks som oplevelsen af snyd, svigt og omsorg og den form for indignation, frygt og hengivenhed der knytter sig hertil.
• Læringsteoretisk og socialteoretisk kan der siges en del om menneskets læringskapaciteters afhængighed af følelser. Den nye videnskabelige – herunder den naturvidenskabelige - viden om følelser kan anskues som en produktivkraft i moderne samfund bl.a. i kraft af de moderne uddannelsers samfundsmæssige betydning. Det er også projektets mål at belyse denne videns egnethed som kriterium for samfundsmæssig vækst. Den videnskabelige videns grænser kan man dog også få en fornemmelse af ved at se nærmere på nedbrydningen af kulturformer, udstødning og udelukkelse som højst reelle erfaringer i alle moderne samfund. Også dette vil en forskning inden for rammerne af et emotionsnetværk som det foreslåede kunne bidrage til en forståelse af. Forskningen i negative erfaringers genealogi og erkendelsespotentiale vil i projektet ske i form af undersøgelser af angst, melankoli, kedsomhed, nostalgi og ydmyghed.
• Æstetisk og historisk kan man placere vidensamfundets øgede fokus på oplevelser og de store forventninger til bl.a. kærlighedsoplevelser i deres nutidige og historiske kontekst. Det er et af moderniseringsprocessens ledsagefænomener, at der sker en generel smagsforfinelse og smagsdifferentiering. Oplevelsesforventningen og hverdagslivets – herunder kærlighedslivets- æstetisering er blot to eksempler på dette. Men med denne civilisatoriske udvikling følger også en skærpelse af afsmagen. Smagen et en distinktionskategori – smagskoderne skiller os. Af mere negativ art finder man bl.a. den følelsesmæssige 'overfølsomhed' som findes i idiosynkrasiens patologiske form.
• Filosofisk, antropologisk, teologisk, politisk og psykologisk danner temaet ondskab et fagligt skæringspunkt. Ondskaben kan ses som mangel på følelse eller følelsesmæssig 'afstumpethed'. Mangel på empati og direkte psykopati kan indgå i en belysning fra psykologisk, filosofisk og samfundsvidenskabeligt hold af spørgsmålet om ondskab, vold og terror. I et samfundsdiagnostisk perspektiv kan ondskaben ses som tegn på såvel det sociales som individets grænser. Modsat ondskaben har dyderne, værdierne og idealerne ofte antaget karakter af konkrete følelsesmæssige holdninger som selvbeherskelse, mod og kærlighed. Teorier om dømmekraft har taget afsæt i en erkendelse af følelsesmæssig art. Projektet vil også inddrage dette affinitetsforhold mellem følelser, dyder, dømmekraft og ondskab som mangel på samme.
5. Forventede projektresultater/produkter (plus cirka tidsangivelser):
1. Udgivelser:
• Monografier (bl.a. én om sympati, én om idiosynkrasi og én om ondskab).
• Tidsskriftartikler til danske tidsskrifter i forbindelse med temanumre om følelser – ’Psyke og logos’ og ’Distinktion’ har begge temanumre om følelser under overvejelse 2007-08.
• Tidsskriftartikler til internationale tidsskrifter.
• Engelsksproget antologi om følelser med bidrag fra den første af netværkets konferencer (udgivelse 2007). Dansksproget antologi om følelser i vidensamfundet fra sessioner og workshops i løbet af 2006.
2. Åbne konferencer (internationale):
• Emotions in the Knowledge Age (forår 2007).
• Emotions and the Self (efterår 2007).
• Emotions - the potential for change in Society, Culture, and Work? (2008).
3. Workshops/temadage/mini-konferencer:
• Følelser og vidensamfund (som en del af en samlet konference for fokusområdet vidensamfund (april 2006)
• Følelsernes filosofi (Dansk filosofisk selskabs årsmøde, marts 2006)
• Følelsesmæssig udvikling (temadag for netværkets medlemmer, Århus oktober 2006)
• Hadets og frastødningens objekter (minikonference på Nordisk Institut med invited speakers: Stig Sæterbakken, forfatter, Lillehammer, Norge, Frederik Stjernfelt, Kbh., Helle Thylkjær Henriksen, Odense, Birgitte Hornbek, AU).
• Følelse og gensidighed (temadag, marts 2007)
• Socialt forum: politik mellem det psykiske og det sociale (2007)
• Følelse, handling og ondskab (temadag oktober 2007)
• Krop, sansning og erfaring (temadag marts 2008)
• Følelsernes genkomst? (temadag oktober 2008).
4. Undervisning på universitetet:
• Følelsesmæssig rationalitet (filosofi, forår 2006)
• Idiosynkrasi og æstetik (Nordisk forår 2006)
5. Outreach:
• Empati, omsorg og magt (fra marts 2006)
Projektets faser og varighed: 3 år (2006-2008)
Preben Bertelsen ( pb@psy.au.dk ) | lektor | Psykologisk Institut
Steen Brock ( filsb@hum.au.dk ) | lektor | Institut for Filosofi og Idéhistorie
Steen Busck ( hissb@hum.au.dk ) | lektor | Historisk Afdeling
Morten Dige ( filmd@hum.au.dk ) | adjunkt | Institut for Filosofi og Idéhistorie
Gorm Harste ( gha@ps.au.dk ) | lektor | Statskundskab
Birgitte Hornbek ( norbir@hum.au.dk ) | lektor | Afdeling for nordisk sprog og litteratur
Jens Hougaard ( norjens@hum.au.dk ) | lektor | Afdeling for nordisk sprog og litteratur
Jørgen Husted ( filjh@hum.au.dk ) | lektor| Institut for Filosofi og Idéhistorie
Henrik Høgh-Olesen ( h2o@psy.au.dk ) | professor | Psykologisk institut
Boje Katzenelson | professor, Emeritus | Psykologisk Institut
Carsten Bagge Laustsen ( cbl@ps.au.dk ) | Forskningsadjunkt | Statskundskab
Hanne Leth Andersen ( cfuhla@hum.au.dk ) | Centerleder | CFU
Nils Mortensen ( nilsm@ps.au.dk ) | lektor | Statskundskab
Per Mouritsen ( pm@ps.au.dk ) | lektor | Statskundskab
Troels Nørager ( tn@teo.au.dk ) | lektor | Afdeling for Systematisk teologi
Anne Marie Olesen ( filamo@hum.au.dk ) | adjunkt | Institut for Filosofi og Idéhistorie
Thomas Olesen ( tho@ps.au.dk ) | adjunkt | Statskundskab
Morten Raffnsøe-Møller ( filraf@hum.au.dk ) | lektor | Institut for Filosofi og Idéhistorie
Thomas Schwarz Wentzer ( filts@hum.au.dk ) | lektor | Institut for Filosofi og Idéhistorie
Jan Tønnesvang ( jan@psy.au.dk ) lektor | Psykologisk Institut
Rane Willerslev ( rane@mail.tv ) | adjunkt | Afdeling for etnografi og socialantropologi
Charlotte Bloch ( charlotte.bloch@sociology.ku.dk ) | lektor | Sociologisk Institut, KU
Michael Hviid Jacobsen ( mhj@socsci.aau.dk ) | lektor | Sociologi, AAU
Mogens Pahuus ( pahuus@learning.aau.dk ) | lektor | Filosofi, AAU
Heleen Pott ( pott@philosophy.unimaas.nl ) | Maastricht University
Robert C. Roberts ( robert_roberts@baylor.edu ) | Baylor University, Waco, Texas
Anne Line Dalsgård ( etnoald@hum.au.dk ) | lektor | AAL
Lise Kirstine Gormsen ( lise.gormsen@ki.au.dk ) | Ph.d. studerende |
Poul Poder ( pp@sociology.ku.dk ) | adjunkt |
Bodil Marie Thomsen ( bodil.marie@hum.au.dk ) | lektor | Afdeling for Nordisk sprog og litteratur
Karen Pallesgaard Munk ( filkpm@hum.au.dk ) SMK/Institut for Filosofi og Idéhistorie
Katrine Krause-Jensen ( filkkj@hum.au.dk ) | Ph.d. studerende | Institut for Filosofi og Idéhistorie
Iben Have ( musih@hum.au.dk ) | adjunkt, Ph.d. | Institut for Informations- og medievidenskab
Charlotte Rørdam Larsen ( muscrl@hum.au.dk ) | lektor, cand. phil. | Afdeling for Musikvidenskab, IÆF
Joshua Skeewes (joshua.skewes@post.au.dk) | Ph.d. stipendiat | Afdeling for Filosofi, IFI
Frederik Stjernefelt ( stjern@hum.ku.dk ) | KU
Kevin Mulligan ( kevin.mulligan@lettres.unige.ch ) |
